Samtaler - Bevægelse - Breathwork
Hjernerystelsesforløb
Jeg tilbyder individuelle forløb til dig, der lever med langvarige senfølger efter hjernerystelse. I arbejdet ser vi på sammenhængen mellem det psykiske, det kropslige og den livssituation, du står i.
For mange hænger de fysiske symptomer tæt sammen med stress, utryghed og et overbelastet nervesystem – derfor arbejder jeg både samtalemæssigt og kropsligt, så du kan få mere ro og kapacitet i hverdagen.
Mange oplever tab af identitet, usikkerhed om fremtiden og en følelse af at være fanget i noget, de ikke selv kan finde vej ud af. Det kender jeg selv til – jeg har været igennem en langvarig hjernerystelse og ved, hvordan det kan vende op og ned på både livet og selvforståelsen.
Du kan læse min egen hjernerystelseshistorie her.
I forløbet kombinerer jeg samtaleterapi med yoga og breathwork. De kropslige metoder hjælper dig til at finde ro i nervesystemet, hvilket giver mere plads til at arbejde med de svære følelser. Gennem samtalerne undersøger vi de eksistentielle temaer, der kan fylde: hvem du er nu, hvordan du kan forstå din situation, og hvordan du gradvist kan begynde at finde dig til rette i et liv, der måske ser anderledes ud end før.
Hvis du oplever, at du har mistet fodfæstet eller svært ved at finde mening efter en langvarig hjernerystelse, er du ikke alene. Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan støtte dig i netop din situation.
Du er velkommen til at booke en gratis uforpligtende forsamtale her.