PRODUCENTER
I KIMUNĀ er alle vores producenter nogle vi har mødt personligt i deres hjemland. Samarbejdet og kontakten er noget vi lægger stor vægt på, og det at forstå mennesket bag produktet er en vigtig del af KIMUNĀs mission. Vi sætter en ære i at have en god kemi og relation til alle de mennesker vi samarbejder med, og ønsker at forstå deres historie, drømme og hvad der driver dem. Derfor høre der altid en unik historie bag alle KIMUNĀs produkter.
Drivkraften bag KIMUNĀ er en stor nysgerrighed for andre landes kulturer og traditioner inden for håndværk og produktion. Passionen for farverigt og anderledes interiør og beklædning er kommet efter mange års rejse til blandt andet Indonesien, Sri Lanka og Indien. Eventyret ved, at finde nye producenter i små landsbyer, besøge dem og lære om deres kultur er KIMUNĀs kerneaktivitet og jagten på nye spændende produkter fortsætter. Inspirationen hentes på de lokale markeder og i små landsbyer hvor unge som gamle har dedikeret deres liv til gamle traditioner og håndværk.
Mangotræ fra Sri Lanka
Tekstil fra Indien